For noget tid siden indsamlede jeg en masse af jeres gode spørgsmål til Malermestrene på min Instagram-profil, og her kommer anden runde af jeres spørgsmål med Malermestrenes tilhørende, kyndige svar.
Første runde spørgsmål og svar kan læses her.
God fornøjelse.
Spørgsmål og svar
1. Hvad skal man male vægge i sit køkken med?
SVAR: I princippet kan man bruge, hvad man har lyst til. Man kan købe en ”køkken-maling” som har en glans på ca. 30. Derved får man nemme afvaskelige vægge. Men som regel er det slet ikke nødvendigt, og for meget glans kan også komme til at virke for syntetisk i et privat hjem, og det ødelægger hyggen.
Hvis man vil købe en plastikmaling, som står mat og smukt i alle slags farver og er slidstærk, kan vi kun pege på Jotun Pure Color. Den har vi gode erfaringer med, og så er den nem at påføre. Ønsker man at bruge en naturmaling, som man kan vaske på, er en linolietempera ikke et dårligt valg. Alt efter farve dækker den godt. De lyse farver er nemme at arbejde med, og produktet er fri for alle slags konserveringsmidler, for MI og dårlige opløsningsmidler.
2. Hvordan renser I ruller og pensler nemmest?
SVAR: Vi renser forskelligt, alt efter hvilket produkt penslen/rullen har været i.
-Er det et vandigt produkt, renser vi det i vand.
-Er det alkyd (terpentin maling) er det i Exxsol (en sundere form for terpentin), rullen her smides ud, da det ikke ville kunne forsvares at bruge så meget kemi på afrensning.
-Er det linoliemaling, renser vi penslerne i linoliesæbe, man kan også bruge brun sæbe, den er bare ikke så effektiv. Ruller bruges meget, meget sjældent til linolie.
Under alle omstændigheder er der ikke nogen nem løsning, kun knofedt.
3. Kan man male over kork (et gammel korkgulv)?
SVAR: Ikke hvad vi er bekendt med. Kork er et blødt materiale, derfor vil lakker som regel knække med tiden.
Hvis vi blev bagbundet og slået med knipler, ville vi bruge en tonkinlak, som er en fleksibel lak. En tonkinlak kan også tones i farver. Men pas på, den ikke bliver for lys, da denne lak gulner en del.
Kork er dog ikke noget, vi har prøvet at male på før, så det her er bare et bud.
4. Hvordan får man pænest overflade på et gipsloft?
SVAR: Vi starter fra bunden af, og går ud fra, at gipsen lige er færdigmonteret af en dygtig tømrer, som har brugt den rigtige afstand på forskallingen, og skruerne er monternet korrekt.
Nedenstående ville være vores behandlingsforslag.
1. Grund de steder, hvor der er skåret en spartel kant i fra tømreren. (Microdisperser).
2. Skrabspartel alle samlingsrevner/huller. Tørre tid.
3. Læg armeringspapir i alle samlinger/huller. Tørre tid.
4. Spartle alle overgange én gang med en bredspartel. Tørre tid.
5. Fuldspartel loftet med rullespartel. Tørre tid.
6. Slib loftet med en korn 220 med en girafsliber.
7. Grund loftet. Gerne med en hvid grunder. Tørre tid.
8. Pletspartle evt. Hakker/huller. Tørre tid.
9. Slib og pletmal de evt. hakker og huller man har pletspartlet. Tørre tid.
10. Fuge ud til hjørner. Tørre tid.
11. 2 x slutmaling. Anbefaler en reflekstionsfri plastmaling, limfarve eller kalk. Til at rulle med, bruger vi en Microline Pro fra Schuller, de fås hos de fleste forhandlere. Det er håndværket der gør, at det bliver et flot resultat.
5. Er der noget man skal være særligt opmærksom på, når man maler vinduer på badeværelser ift. fugt?
SVAR: Inden man maler træværk, hvor der kan forekomme fugt, skal fugtigheden i træværket altid måles. Dette gøres med en fugtmåler, som kan købes for rimelige penge i samtlige byggemarkeder. Fugtigheden skal være under 16%, inden man begynder at behandle.
Ellers er der frit slag for, om det er lakker, emaljer, eller linolie. Det er op til beskueren. Man skal bare overholde fremgangsmåden, som beskrevet på produktet.
6. Hvordan (og med hvad) skal man male nye, glatte vægge for at få det mest glatte resultat?
SVAR: Helt glatte overflader, hvor man ikke kan se rullespor eller penselstrøg, skal sprøjtes – så kan man ikke få dem mere glatte.
Vil man rulle, skal man bruge en korthåret rulle, gerne en lakrulle.
Pensler man, og dette bruges sjældent mere, så er det alkyd (terpentin maling). Dette kræver dog en del øvelse, for at få et flot resultat. Denne løsning er heller ikke særlig sund for helbredet under udførslen.
7. Hvordan opnås bedste resultat, når gelænder og rækværk på en gammel trappe skal males?
SVAR: Husk ekstra grundig afrensning på håndfanget, da alt håndfedt skal af. Hvis der er ekstremt med fedt på, kan man bruge en opløsning af 1:10 med 3 dobbelt salmiakspiritus og vand. Derudover er det frit for, om man ønsker blank eller mat maling,
8. Hvordan maler man oven på gammel limfarve?
SVAR: Er loftet intakt, men bare meget beskidt, kan man rense en limfarvet overflade med rugbrød. Ja, der står rugbrød!
Ikke et hvilken som helst rugbrød, men sønderjysk rugbrød uden kerner. Det skal være så friskt som muligt og lidt fugtigt. Man skærer nogle skiver, som man ville til en ostemad, og dernæst skærer det yderligt i kvadratiske stykker, så der kun er én skorpe på stykket. Nu begynder man at gnide rugbrødet over loftet, uden at trykke for hårdt, og man vil se at alt skidtet nu sidder på brødet, og loftet bliver rent.
Vil man male det, har man to valgmuligheder. Skal det være med limfarve eller med plastik.
Limfarve: Det er desværre ikke lige til for en gør-det-selv-person, uden man får røde knopper og ender med at rive loftet ned. Derfor tillægger vi ikke nogen beskrivelse derpå. Men er man interesseret i at bruge limfarven, kan vi kontaktes.
Plastik: Limfarve skal vaskes helt ned, ikke nogen halve løsninger. Dette gøres nemmest med varmt vand og en svamp eller anstryger. Vandet skal skiftet mange, mange gange. Hele tiden rent vand i spanden. Efter afvaskning, grundes loftet med dybdegrunder. Fås hos næsten alle grossister. Plet rep. alle huller og revner med spartel eller gips. Hvis loftet er ujævnt fuldsparteles loftet og slibes. Man kan nu vælge om man skal opsætte filt, hvis man vil prøve at holde små revner væk. Dette er dog ingen garanti for, at loftet forbliver revnefri, for i stedet for at revne kan filten lave buler, og de er heller ikke kønne. Grund nu loftet med en pigmenteret grunder og mal to gange med slutmalingen.
9. Kan I sige noget om tidstypiske farver og teknikker for hhv. 1920-30 og 1950-60?
SVAR: 1920-1930 malermæssigt set, var alt håndstrøget, lofter generelt med limfarve, vægge med kassein eller tempera og træværk med linoliemaling. Kældrene var altid kalket.
I 50-60 var linolien skiftet ud med alkyd (terpentin) maling, ligeledes var vægge. Nogle steder var limfarven stadig i brug, men mindre og mindre.
Hvad angår farver, har vi snart set så mange forskellige eksempler, at vi ikke ved, hvad der er typisk. Vi ligger vores skel i 1800- og 1900-tallet. De forskellige trends i årtierne har vi ikke styr på. Den lægger vi over til en historisk interesseret indretningsarkitekt.
10. Jeg hører mange tale om linolie. Hvilke fordele er der ved linoliemaling og hvad kan man bruge det til indendøre?
SVAR: Linolie er det eneste vi bruger, når vi maler udendørs på vinduer og døre. Årsagen er, at linolien er det eneste, vi stoler på med hensyn til træets sundhed og billig vedligeholdelse. Her kommer nogle fordele.
-Linolien udvider sig 20-25% i ophærdningsprocessen, og fylder derved træet ud. Det er der intet andet, der gør.
-Linolien er selvrensende. Det vil sige, at vind og vejr slider langtsomt linoliemalingen af. Det lyder måske som en ulempe, men det er det faktisk ikke, da naturen hjælper til med slibearbejdet. Så når den dag kommer, hvor man igen skal male, er der ikke ret meget klargøring.
-Når naturen slider på f.eks. vinduerne, som er malet med linolie, bliver linolielaget tyndere og tyndere. Herved får træværk nemmere ved at ånde, og går derfor ikke i forrådnelse.
-Efter en 4-5 års tid, behøver man ikke altid at male. Man kan nøjes med at give vinduerne eller dørene olie. Så kan man udsætte malerarbejdet yderligt 3-4 år.
-Man blander kun det op, man skal bruge, så her er derved ikke 15 liter i overskud.
-Linolie, som ikke bliver brugt, kan holde sig i op til 30 år (afhængigt af farve) i en spand, der er lukket forsvarligt. Ingen spild.
-Linoliemaling er fri for alt fremmed kemi.
-Linoliemaling kan også bruges indvendigt, og er stærk i sin naturlige form.
Vil man gerne have ekstra styrke, kan man supplere linoliemalingen med tonkinlak. Dermed får man en meget stærk overflade svarende til de moderne lakker, man kender i dag. Igen har linoliemaling ingen fremmed kemi i sig.
Hvis man er interesseret i at prøve linolie, og tro os, man bliver afhængig, ring da til Linolie&Pigment på 7575 2382 og tal med Thor Grabow. Deres hjemmeside er www.linolie.dk.
Tak til Malermestrene for at tage sige tid til at svare på alle jeres gode spørgsmål! Foruden Instagram, kan de findes på www.malermestrene.com/.
You might also like
Leave A Reply