• Forside
  • Renovering
  • DIY
  • Indretning
  • Personligt
  • Hus og have
  • Miljøvenlig livsstil
  • Forside
  • Renovering
  • DIY
  • Indretning
  • Personligt
  • Hus og have
  • Miljøvenlig livsstil

Da Christopher crashede vores bryllup

november 28, 2018

Vores bryllup i lørdags var fyldt med kærlige indslag og overraskelser, men at Christopher valgte at crashe vores bryllup, var dog den største overraskelse af dem alle.

Den eneste, der vidste noget, var Mikkel. Hverken jeg eller vores gæster var forberedte på, at Christopher ville aflægge et besøg. Det var Mikkel, der i samarbejde med Warner, Christophers pladeselskab, i al hemmelighed havde arrangeret, at Christopher ville komme ind og afslutte vores vielsesceremoni med sin sang, “Min”.

Mikkel og jeg havde på forhånd planlagt, at der skulle sættes musik på i samme sekund, som vi fik lov at kysse hinanden første gang som mand og kone. Det var vigtigt for os, at stemningen gik op, og vi sluttede vielsen på toppen. Det var planen, at “Den jeg elsker” med Thomas Helmig og Sanne Salomonsen, skulle runde det hele af. Sådan blev det ikke.

Gitte Hedebroe, som viede os, holdt sådan en fin og personlig tale for os, at jeg fortabte mig fuldstændig i selve vielsen. Da hun erklærede os for ægtefolk, og vi kyssede, opdagede jeg derfor slet ikke, at den sang, der flød ud af højtalerne, ikke var den, vi havde planlagt.

Heller ikke, da Christopher åbnede døren bag mig og gik ind i lokalet, opdagede jeg noget. Det var først da Mikkel hviskede; “Jeg har en lille overraskelse til dig. Vend dig om”, at det gik op for mig, at Christopher havde sneget sig ind i lokalet og stod lige bag mig med åbne arme.

Få sekunder efter begyndte han at synge “Min”, og jeg tænkte, WTF sker der her! Jeg skiftevis kiggede på Christopher og forsøgte at nyde sangen og hviskede til Mikkel; Hvad er det her? Vidste du, han kom?

Hvorfor lige vores bryllup?

Da Christopher var færdig med at synge, og jeg fik mulighed for at tale med ham og de folk fra Warner, der var med, begyndte brikkerne langsomt at falde på plads.

For mange år tilbage arbejdede jeg på et magasin, der hed Chili. De af jer, der har sammen alder som mig, husker det måske fra jeres gymnasietid. I den forbindelse interviewede jeg ofte sangere og musikere – herunder også Christopher, og jeg blev venner med en fra hans management på Facebook.

En måneds tid inden vores bryllup skrev hun en statusopdatering på Facebook, hvor hun spurgte, om hun tilfældigvis kendte nogle der skulle giftes d. 24.11.2018. Jeg skrev til hende, at det skulle jeg, men jeg hørte aldrig mere fra hende.

I mellemtiden kontaktede hun Mikkel og sammen arrangerede de det hele. For jeg ikke skulle fatte mistanke, havde Mikkel fortalt mig, at der ville komme nogle fra Københavns Rådhus og filme og tage billeder på dagen. Det var bare Københavns Rådhus, der skulle bruge det til noget materiale i forbindelse med borgerlige vielser, sagde han. Mikkel arbejder i Københavns Kommune, så det lød sandsynligt i mine ører.

På intet tidspunkt studsede jeg over, at noget virkede unormalt, og jeg blev mildest talt blæst bagover, da Christopher pludselig blev en del af vores bryllup. Jeg er faktisk stadig ret overrasket, og har måtte se billederne og videoerne mange gange for helt at forstå, hvad der skete.

Det var en helt fantastisk overraskelse, og Christopher var ekstremt professionel. Ikke alene synger han fabelagtigt, men han var også meget høflig og havde medbragt de smukkeste blomster, champagne og et sødt kort.

Det hele kan ses i videoen herunder. Og den sang, han sang for os, kan selvfølgelig høres på Spotify, her.

Tusind tak for oplevelsen, Christopher og Warner!

 

 

 

 

 

BryllupChristophergiftMinoverraskelseSpotifyvielseægtefolkægteskab
Share

Personligt

You might also like

Just married!
november 26, 2018
Kærester for evigt?
november 15, 2018

Leave A Reply


Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *




© Copyright Forstadsdrømme