Jeg tænker tit over, hvor skørt det er, når livet slår uventede cirkler. For eksempel, da jeg for et års tid siden, imens jeg var gravid med Lua, havde bestilt en scanning på en jordemoderklinik. Da vi kom til klinikken, og jeg lå på briksen, gik det op for mig, at jeg havde været der før. I præcis samme rum – bare nogle år forinden. Dengang lå der en fysioterapeut, og jeg kom på grund af et dårligt knæ. Tænk, hvis jeg dengang havde vidst, at næste gang jeg ville være samme sted, ville jeg være få sekunder fra at få at vide, at vi ventede os en lille pige. Sådan noget, gør mig så rørt. Livet er for vildt!
Sådan en livscirkel er vores huskøb også. Huset har nemlig tilhørt min faster, onkel, kusine og fætter, hvilket betyder, at jeg har rigtig mange gode barndomsminder herfra. Aldrig i min vildeste fantasi havde jeg dog forestillet mig, at jeg selv skulle bo her en dag. Men nu sidder jeg alligevel her, og har brugt hele dagen på at spartle vægge i det, der snart er VORES køkken-alrum.
Huset er bygget i 1955 og er 135 m2 fordelt på stueplan og 1. sal. Derudover er der en relativt nyistandsat kælder på nogle-og-80 m2, med stort bryggers med toilet og bad, viktualierum, opbevaringsrum, værksted og stort opholdsrum. Vi tænker, at Lua får nogle gode fester dernede, når hun bliver teenager, ligesom min fætter og kusine har haft.
Det var i øvrigt også et skørt tilfælde, at vi endte med at købe netop dette hus. Min onkel og faster blev skilt for en del år siden. Min faster flyttede ud af huset, og da det jo er hende, jeg er i familie med, har jeg ikke været meget i huset de sidste 10 år – hvorfor jeg heller ikke har snakket meget med min onkel… indtil en morgen på Vesterport station, hvor jeg stødte tilfældigt ind i ham og min fætter. Jeg kom lige fra et bankmøde, hvor Mikkel, min kæreste og jeg, havde været inde til en snak om, hvad vi kunne låne, hvis vi ville til at se os om efter et hus til vores lille, men voksende familie, og havde nu stillet mig i kø i 7-Eleven for at få en croissant mod graviditetskvalmen. Jeg fornemmede, der var en, der kiggede på mig, så jeg vendte mig om, og der stod han. Min onkel. Og endda i selvskab af min fætter. De stod og ventede på min kusine, som kort efter stødte til. Jeg fortalte dem om vores situation, og min onkel svarede lidt i sjov, “Jamen, så kan I jo bare købe mit hus.” Og ja, her sidder vi så nu.
Stueplan består af en entre, et gæstetoilet, en stue, en spisestue og et køkken. Vi har dog væltet væggen mellem køkken og spisestue, så vi i stedet får ét stort køkken-alrum. Vi får også lavet et nyt og større køkken, der nu kan tage lidt af pladsen i det, der før var spisestue, og så er vi i gang med at lægge nye gulve i hele huset.
1. salen består af tre soveværelser, en lille fordelingsgang og et badeværelse. Her har vi allerede lagt nye gulve og malet soveværelse og børneværelse. Det var de vigtigste rum at få klar til at starte med. Med tiden vil vi også gerne lave lidt på badeværelset, men det bliver, når der er lidt mere plus på kontoen.
Husk, I kan følge med i hele renoveringsprocessen på vores Instagramprofil, @forstadsdrømme.
Her er lidt flere billeder fra d. 1.12.17, da vi flyttede ind. Hvis I følger med på Instagram, kan I måske allerede se, hvor meget der er sket siden da.

Forstuen, som det hedder på plantegningen.

Trappe mellem 1. sal og stueplan.

Et af værelserne på 1. sal. Det eneste rum, vi ikke helt ved, hvad vi skal gøre med, før vi måske får flere børn.

Vores nuværende soveværelse.

Et kig på TV-stuen fra spisestuen.

Entreen i stueplan.

Den originale spisestue, som bliver vores køkken-alrum.

Værksted i kælderen. Virkelig fedt at have.

Badeværelse i kælder.
Leave A Reply